Forskellen på Gult, Rosa og HvidGuld
Guld er jo egentlig… gult!
Så når man ønsker sig smykker i rosaguld eller hvidguld, må man tweake naturen lidt.
Blander man mest kobber i guldet, får det en varm rødlig tone – det er her rosaguldet opstår.
Tilsætter man derimod sølv og palladium, bliver farven lysere, og vi får det, vi kalder hvidguld.
Det er altså ikke selve guldet, der kommer i forskellige farver – men de metaller, man blander i, som giver den endelige nuance.
Man kan lidt tænke på det som at blande maling: grundfarven er den samme, men lidt eksta sølv eller kobber kan forvandle udtrykket fuldstændigt.
Hvorfor Hvidguld er Knap så Hvidt
“Mit hvidguld er blevet gulligt – hvad er galt med det?”
Der er ikke noget galt, for der er en helt naturlig forklaring!
Hvidguld er nemlig ikke helt hvidt i sig selv. Udgangspunktet er jo gult guld, som man blander (det kalderman at legere) med lyse metaller så som sølv eller palladium. Resultatet er en lys, varm, stålgrå tone.
For at få den helt kølige, sølvhvide glans, som mange elsker, giver man smykket en overfladebehandling med rhodium – et meget lyst og hårdt metal.
Det kaldes en rhodinering og ligesom med en forgyldning vil dette tynde lag dog blive slidt af, især på ringe, og så titter den mere naturlige farve af hvidguld frem.
Det betyder ikke, at noget er galt – det er bare dit smykke, der viser sin sande farve.
Vil man have den lyse glans tilbage, kan smykket rhodineres igen – lidt som at få frisk neglelak på, bare i ædelmetalversionen.
Rød Guld & Rosa Guld
Rødguld, rosaguld… eller mente du gult guld? 🤔
Det er til at blive helt rundtosset af, for det “almindelige” guld – altså det naturligt gule – omtaler vi i Danmark faktisk som “rødguld”!
Vi havde det godt på fornemmelsen og kontaktede for en sikkerheds skyld Dansk Sprognævn for at få teorien bekræftet. Forklaringen skal findes langt tilbage i tiden: Dengang havde man nemlig kun ét ord for de varme farver, nemlig rød. Først senere kom ordet gul til sproget, men da var “rødguld” allerede et fast udtryk.
Så da man bevidst begyndte at skabe guld, der faktisk var rødt i tonen, måtte man finde på et nyt navn – og sådan opstod rosaguldet.
I dag tænker de færreste over det, og derfor spørger vi altid, når man beder om en ring af “rødguld”: “Mener du gult guld eller rosa guld?” – bare for at være på den sikre side…
Hvad betyder “24 karat”?
Når man spørger en guldsmed, får man straks noget med promille (altså målt i 1.000-dele frem for 100-dele som vi gør med procent): 24k = 999‰, 18k = 750‰, 14k = 585‰ og 8k = 333‰. Men hvad pokker har de to tal med hinanden at gøre? Umiddelbart… intet – udover at skabe total forvirring, selvfølgelig.
Det ville da have været langt nemmere, hvis man bare havde kaldt legeringerne efter, hvor meget guld de faktisk indeholder. Men nej – middelalderlig historie har altid haft en forkærlighed for at komplicere tingene.
Ordet carat (bemærk: med C!) stammer faktisk fra carob-bønnen, som i gamle dage blev brugt til at veje ædelsten – de bønner havde nemlig en ret ensartet vægt. I dag angiver vi stadig ædelstens vægt i carat (ct). Og nu kommer forbindelsen: I middelalderens Tyskland havde man en guldmønt kaldet en Mark, og den skulle altid veje 24 af disse bønner. På den måde kunne man sikre, at ingen havde skåret lidt af mønten!
Derfor blev mønten kendt som 24 carat – Og så skulle man jo tro, at guldmønten fra tyskland var lavet af rent guld, ikke? Men for at skabe total forvirring var den selvfølgelig ikke det, men derimod en blanding af guld og legeringsmetaller. Senere, i USA, skrev man så “Karat” istedet for “Carat” for at skelne mellem guldrenhed og ædelstensvægt, og sådan blev 24k, symbolet på det “rene” og fine guld, som vi stadig bruger i dag.
Blog kategorier
