Alle smykker håndlaves på bestilling. Derfor er leveringen 6-10 uger

Diamanter

Image for hero

Vælg den rette diamant

Det tankevækkende ved diamanter er, at de er skabt til evigheden: Længe efter vi er borte, vil diamanten stadig eksistere, og derfor ejer vi aldrig en diamant - vi passer bare på den for næste generation. Hvis du ønsker at købe en sådan diamant, skal du tage stilling til de 4 C'er, som beskriver diamantens kvalitet. Disse gør det meget nemmere at vælge den rette diamant i forhold til dine ønsker

Carat

Hvor stor er diamanten?

Størrelsen betyder meget, når man taler om diamanter. Der bliver nemlig fundet rigtig mange meget små diamanter i naturen, og derfor er små diamanter også økonomisk inden for rækkevidde for de fleste.

Store diamanter er noget mere sjældne. Når en diamant når op omkring 1 carat eller mere, bliver den markant sværere at finde i god smykkekvalitet – og derfor også eksponentielt dyrere.

Virkelig store diamanter er ekstremt sjældne. Derfor skaber det altid overskrifter, når der bliver fundet nye kæmpediamanter. Et eksempel er Lesedi La Rona-diamanten på 1.109 carat, som blev fundet i Botswana i 2015.

Hvad bruger vi i smykker? I vores smykker ligger centerstenen typisk mellem:
•0,1 – 0,5 carat
•ca. 3–5 mm i diameter
Det lyder måske ikke af så meget, men på en finger giver det masser af liv og spil – uden at tage helt over.

Godt at vide;
• 1 carat = 0,2 gram
• “Carat” (C) bruges til diamanter
• “Karat” (K) bruges til guld
• 0,01 carat kaldes ofte “one point” En diamant på 0,23 carat betegnes derfor som 23 points.

Image for hero

Clarity

Hvor klar er diamanten?

Hvor klar er diamanten? Clarity (klarhed) handler om, hvor mange små naturlige spor, kaldet inklusioner der findes inde i diamanten.

De fleste diamanter har inklusioner, da de dannes dybt i jorden under enorme kræfter. En diamant helt uden inklusioner er derfor meget sjælden og typisk også meget dyr.

Klarhedsskalaen For at sammenligne diamanter bruger man en klarhedsskala, som beskriver hvor synlige inklusionerne er:

• P (piqué) / I (included): Inklusionerne er tydelige og kan ofte ses med det blotte øje
• Flawless (lup-ren): Ingen inklusioner selv ikke under lup

De fleste diamanter ligger et sted midt imellem.
Et godt eksempel er SI (Slightly Included): Her findes der små inklusioner, men de kan normalt kun ses gennem en lup. For det blotte øje fremstår diamanten derfor klar.
I vores smykker arbejder vi typisk med:
•SI-diamanter i sølvsmykker
•VS eller VVS i guldsmykker (medmindre vores kunder ønsker noget andet)

I de senere år har opakke diamanter vundet frem. Opakke diamanter er  diamanter med så mange inklusioner, at de fremstår ugennemsigtige. De har ofte underspillede jordfarver og et fint spil i overfladen. Hver sten er unik og netop det er en stor del af charmen.

Image for hero

Colour

Hvor hvid er diamanten?

Når vi tænker diamanter, tænker vi på ”hvide diamanter”. Det er naturligvis vrøvl, fordi de ikke er hvide, men farveløse, så hvad vi i virkeligheden taler om er, HVOR farveløse de er. Rigtig mange fine diamanter i smykkekvalitet har nemlig en mere eller mindre gullig tanke, og det er den, der refereres til i farveskemaet. I Danmark og en række andre lande hedder fine, hvide smykkediamanter ofte noget med ”Wesselton” – forkortet til W. Derudover supplerer vi med en alfabetisk inddeling, som også bruges internationalt:

Image for hero
Andre farver?

Mange diamanter findes også i nuancer fra champagne til brunt, og disse farver kan være ualmindeligt charmerende, samtidig med at de ofte er en smule blidere ved budgettet.

OG du kan også få diamanter med alle regnbuens farver. Mere herom længere nede.

Image for hero

Cut

Hvordan er diamanten slebet?

Lige for at opklare en gængs misforståelse: en brilliant er en helt normal diamant, den har fået det vi kalder for en ”brilliantslib” – altså den helt klassiske, runde facetterede slib, vi forbinder med diamanter. Dette slib er den moderne måde at slibe på, med hele 57 facetter (også på de bittesmå 0,005 ct diamanter, som kun måler 1 mm). De fleste andre smykkesten, så som safir, slibes også som brilliantslib - men dem kalder vi ikke for brilianter, de er så bare "facetterede".

Slibningen er den eneste faktor, som vi mennesker har indflydelse på. For hvis diamanten er proportioneret korrekt, og facetterne sidder rigtigt i forhold til hinanden, vil stenen reflektere næsten alt lys tilbage igen. Det er altså slibningen, der fremhæver diamanternes berømte regnbue glimmer, også kaldet ”ild”.

Lykkedes denne slibning helt perfekt opnår man det, som kaldes hearts & arrows. Dette kan ses, hvis man lægger den løse sten ind i et særligt rør og kigger igennem. Vi har et sådant i butikken og har du en løs diamant, er du velkommen til at komme ind og få tjekket, som det drejer sig om en “Hearts & Arrows”.

Image for hero

Hvordan finder vi det gode slib?

Slibningen er afgørende for diamantens udtryk. Selv en W/SI kan overstråle en River/FL, hvis slibningen er helt perfekt. I det tilfælde bliver en ellers “mellemkvalitet” fuldstændig betagende.

Vi samarbejder primært med PURE Diamonds, som har specialiseret sig i diamanter med slibning af særligt høj kvalitet.

PURE Diamonds er desuden optaget i Antwerp Diamond Bourse en af verdens ældste og mest prestigefyldte diamantbørser. Det er en anerkendelse som garanterer seriøsitet, professionalisme, dybdegående branchekendskab samt efterlevelse af den højeste etiske standard.

Former og slibninger

Ud over den klassiske runde form findes diamanter i mange forskellige former og facetteringer, fx den charmerende, gammeldags rosenslib.
Vil du se eksempler på de forskellige slib, kan du besøge GIA’s (Gemmological Institute of America) hjemmeside.

Image for hero

Hvad koster en diamant?

Et svært spørgsmål! Det afhænger især af størrelsen, men, som ovenfor beskrevet,
er der også andre kriterier, der spiller ind. En ganske lille diamant på fx 0,01 ct ( ca.
1,3 mm) - det, som mange i branchen lidt arrogant kalder for ”grus” - kan du få sat i
dine smykker for under 500 kr (inklusiv selve fattearbejdet).

Men priskurven er stejl!
De følgende eksempler er fra maj 2024 og priserne kan ændre sig en del over tid.

Eksempel 1

En 0,1 carat diamant på ca. 3 mm, er en fin sten til en vielsesring. Den er til at få øje på, men stadig til at betale. I den såkaldt ”lave” ende af kvalitetsskalaen, koster en W/SI ca. 2.500 kr. Skal det være den bedste TW/VVS kvalitet, koster den ca. 2.800 kr. Til sammenligning vil den samme sten i en smuk, dæmpet champagne koste ca. 1.300 kr.

Læs mere om smykket her

Image for hero

Eksempel 2: en større diamant

En 0,34 carat diamant på ca. 4,5 mm koster i kvaliteten W/SI ca. 10.600 kr. I den bedste TW/VVS kvalitet koster den ca. 11.500 kr. Til sammenligning vil en elegant champagnefarvet version koste omkring 4.800 kr.

Læs mere om smykket her

Image for hero

Eksempel 3: en endnu større diamant

Hvad så med de helt store diamanter? En carat og opefter?

Topkvalitet (TW/VVS) står omkring 99.500 kr.
En farveløs diamant (W/SI2 - dvs. med enkelte urenheder, der kan ses med det blotte øje) koster lige under 63.500 kr.
Skal den være champagnefarvet, står den i ca. 24.000 kr.
En sort diamant til de dramatiske fås for under. 10.000 kr.

Når vi skriver "Topkvalitet" taler vi om den bedste kvalitet i en normal guldsmedje. Men det er jo ikke TOPkvalitet, fordi der (som du har læst ovenfor) findes endnu finere diamanter, nemlig farven "River" og kvaliteten "Flawless". Disse sten er så sjældne, at det er svært at prissætte dem, fordi prisen helt afhænger af, hvor mange af den slags diamanter der pt. findes på markedet.

Læs mere om smykket her

Image for hero

Farvede diamanter

Vil du have en farvet sten? så overvej en diamant. Diamanter findes i hele regnbuens spektrum, til gengæld glimter de meget mere end nogle af de andre farvede sten noglesinde kan komme til.

Mange af disse farver er skabt ved, at man har efterlignet de processer, der også kan farve diamanter i naturen – for eksempel ved hjælp af varme, tryk eller bestråling. Resultatet er stadig ægte diamanter, men med en farve som er frembragt efterfølgende.

Disse farvede diamanter er langt mere tilgængelige prismæssigt end de naturligt farvede, mere kraftige og derfor er det også dem, vi bruger i vores smykker. Selv er vi vilde med de grønne diamanter som virkelig kan vække sommerglæden på selv den mørkeste vinterdag!

Hvis du en dag afleverer et smykke med en farvet diamant til reparation, er det dog vigtigt at fortælle guldsmeden, at stenen er farvebehandlet. Den høje varme, der bruges ved lodning, kan nemlig i nogle tilfælde ændre eller fjerne farven. Det kan man ofte tage højde for under arbejdet – men kun hvis guldsmeden ved det på forhånd.

 

Image for hero

Naturligt farvede diamanter findes også, men de er meget sjældne og derfor også meget kostbare.

Blå diamanter er blandt de allersjældneste. En naturligt blå diamant på bare en halv carat kan koste omkring en million kroner.

Et andet berømt eksempel er de lyserøde Argyle-diamanter, som stammer fra Argyle-minen i Australien. De findes i en række smukke lyserøde nuancer, som varierer i sjældenhed og værdi. Siden minen lukkede, og der endnu ikke er fundet en afløser, er de blevet endnu mere eftertragtede.

En lille naturlig Argyle-diamant på blot 0,1 carat starter omkring 29.000 kr for de mindst intense farver – og prisen kan hurtigt fordobles eller tredobles, når farven bliver mere dyb og mættet. Derfor stiger prisen på Argyle-diamanter også langt hurtigere med størrelsen end på hvide diamanter.

Læs mere om, hvorfor de kostbare Argyle-diamanter er så populære her.

Image for hero

Overvej et budget

Der findes diamanter i mange prisklasser, og derfor er det en god idé at tage udgangspunkt i et budget.

•Vi starter med at vurdere prisen på selve smykket (materialer og arbejdstid)
•Herefter ser vi, hvor meget sten der passer inden for dit budget
•Vi kan altid justere størrelse og kvalitet, så vi rammer dit drømmesmykke

Ønsker du en særlig sten i en bestemt form, farve eller størrelse, finder vi forskellige muligheder blandt vores leverandører så du kan vælge det, der passer bedst til dine ønsker og dit budget.

OBS! Ovenstående priser er vejledende og fluktuerer med dagspriserne.

Ønsker du at få et prisestimat på din drømmediamant, er du velkommen til at kontakte os på design@castens.com

Image for hero

Processen fra bestilling til færdigt
Diamantstykke

 

Det siger kunderne om os

Vi gør en dyd ud af at imødekomme vores kunders ønsker

NANNA HOEG DREYER STRYHN

Anbefaler Castens.com

Fremragende guldsmed skabte min smukke minde-ring

Jeg kan virkelig anbefale Castens, hvis man vil have en drøm gjort til virkelighed! Med stor indføling og kreativitet tegnede Karin en ring med udgangspunkt i min og min afdøde mands vielsesringe. Uden at ændre væsentligt på min egen ring blev min mands ring transformeret,...

Christel Seierø

Anbefaler Castens.com

Smykker og service i særklasse

Elsker at komme i Karins eventyrlige galleri, hvor jeg har fået lavet flere smykker. Karin er fantastisk til at rådgive og ramme det særprægede og personlige. Jeg giver min varmeste anbefaling.

Aura Haurholm-Holst

Anbefaler Castens.com

Magisk, smukt og feminint smykke til navlepiercingen

Jeg tog kontakt til Castens fordi jeg ledte efter en smykkedesigner, der havde lyst til at kaste sig ud i noget nyt og hjælpe mig med at kreere det perfekte smykke til min navlepiercing. Det havde Karin, og gennem hele forløbet følte jeg mig lyttet...

Per Maymann

Anbefaler Castens.com

Vielsesringe præcis som vi ønskede dem

Vi fik lavet de smukkeste vielses ringe efter vort eget hoved - de blev præcis som vi ønskede og vi bærer dem med stolhed og glæde. De varme anbefalinger strømmer fra Brønshøj til Galleri Castens.

Sandie Jensen

Anbefaler Castens.com

Smukke ringe for livet og kærligheden

Dejlig butik med kreative, varme mennesker. De ringe vi fik lavet specielt til os og vores store dag kommer vi aldrig til at fortryde. Helt igennem en god oplevelse og vi er meget tilfredse med resultatet. ❤️

Craig Hermi Herrmann

Anbefaler Castens.com

Enestående Kunst og Fantastisk Service

Jeg har købt hos Galleri Castens flere gange og er ganske tilfreds med både kvalitet og service. Den første gang bestilte jeg et vedhæng til en opal jeg selv har slibet til min kones fødselsdag. Det var et "custom" stykke og Karin lavet et design...

Jesper HorsMark

Anbefaler Castens.com

Talent og professionalisme

Castens har med stor omhu skabt nye vielsesring til min hustru og jeg. jeg er meget imponeret over hendes håndværk, attitude, service og specielt kvaliteten. Jeg ønsker mange andre den samme oplevelse som os :-)

Tobias Trolle Andersen

Anbefaler Castens.com

Hvis du ønsker unikke smykker

Hvis du ønsker unikke smykker, så er Castens det rette sted. En forretning hvor der bliver lyttet til dig og hvor Karin tryller de smukkeste smykker frem til dig. Vores vielsesringe blev vores helt egne som passer netop til os. Tusind tak til Castens.

Christina Merolli Poulsen

Anbefaler Castens.com

Ring lavet af mine gamle smykker

Jeg havde arvet nogle smykker som ikke lige var min stil. Men guldet var flot og stenene fine, så Castens fik kreeret et lille eventyr af en ring, som jeg nu bruger til dagligt. Jeg har været glad for processen og er meget glad for...

Helene Schultz

Anbefaler Castens.com

Forstørrelse af forlovelsesring

Har fået forstørret min forlovelsesring for et par år siden.Vi var inde for at tale om design, vi genbrugte den gamle masseproducerede Ring og Karin kom op med flere gode forslag, til at peppe den op med. Derefter talte om forskellige sten normalt er jeg...

Henriette Stilling

Anbefaler Castens.com

Unikt, personligt og gennemført smukt

Jeg har fået lavet flere specialopgaver hos Castens. Alle smykkerne er gennemførte, unikke, smukke og super feminine i alt sin pragt og enkelthed. Jeg har mine smykker på hver dag - og glædes til stadighed over hvor smukke de er og hvordan de alle har...

Regitse

Anbefaler Castens.com

Eventyrligt

Smukke smykker i fine omgivelser. Man føler sig velkommen i Galleri Castens fra starten, stemningen er hyggelig, omgivelserne fine og smykkerne fantastiske. Betjeningen er venlig, åben og der bliver lyttet til en. Har man brug for tilpasning, er man meget velkommen der inde. Kan kun...

Lisbeth Andersen

Anbefaler Castens.com

Personlige og unikke kreationer

Har indtil nu fået lavet 3 meget forskellige og personlige ringe. Og hver gang er jeg lige så spændt på den kreative proces, som på resultatet. Jeg har ikke de visuelle evner til, at forestille mig det færdige resultat, men er aldrig blevet skuffet -...

Lene Frederiksen

Anbefaler Castens.com

Eventyret begynder med en drage.

Jeg er så heldig at kunne kalde en af Karins smykker for mit. Hun holdte udsalg i butikken, men da vi via FB var flere som ikke havde mulighed for at dukke op i butikken, ændrede hun udsalget, så udsalget fortsatte via FB for os....

Maria Gabelgaard Hansson

Anbefaler Castens.com

Rigtig god oplevelse

Vi kom ind med en tanke, men gik derfra med noget helt perfekt og unikt. Helt igennem sød og meget professionel betjening. Super vejledning og rådgivning. -Og vi er nu de lykkelige ejere af de smukkeste og meget personlige ringe. Det var dejligt at hilse...

Julie Stamp

Anbefaler Castens.com

Professionel, engagerende, fantastisk betjening og vidunderlige smykker

Jeg bad Karin om at lave min fars gamle vielsesring om, så den fik spræl og blev helt sin egen - med inspiration i et andet smykke samt med forståelse for min kærlighed til champagnefarvede diamanter skabte hun en fuldstændig fantastisk ring, som er lige...

Susi Tribler

Anbefaler Castens.com

Jeg har fået et gammelt arvestykke…

Jeg har fået et gammelt arvestykke omtryllet til et fantastisk vedhæng, så jeg nu kan bære mine minder om halsen. Det er en stor glæde at arbejde med Castens, som hele processen igennem har været dybt professionel, samtidigt med at gøre sig stor umage for...

Claus Hermansen

Anbefaler Castens.com

Karin smed alt for at få vores ringe…

Karin smed alt for at få vores ringe klar og wauv, sikke et resultat og sådan en flot pris. Min kæreste elsker de fine 12 sten og det rå look med det børstede guld. Meget glade for prisen for 2 stk. 14 karat guldring og...

Kåre Knudsen Brink

Anbefaler Castens.com

Forlovelsesring

Det var en fantastisk oplevelse jeg fik hjælp til at designe en forlovelsesring og den var perfekt for os, det var en god process med gode input der fik mine ønske om en ring til at blive virkelig, der var god energi og positivitet igennem...

Rasmus Greve

Anbefaler Castens.com

En fantastisk oplevelse.

Jeg havde noget vigtigt at spørge min kæreste om, og det skulle selvfølgelig gøres med en ring. Det var et fantastisk parløb med fed designproces, sparring og produktion af en livstidsring til den ene person der betyder alt for mig. Det har virkelig været en...

Cookie-indstillinger